Hideaway Traktørsted

Tænk at en lille ø i Smålandsfarvandet nord for Lolland kan smage, dufte og føles så meget af en ø i Middelhavet.

På Hideaway Vingård dyrker vi middelhavskøkkenet i stor stil og serverer vores frokost, stærkt inspireret af små hyggelige spisesteder langs Middelhavets kyster. Vores gæster sidder derfor også i skyggen under figentræerne og nyder vores frokosttallerken som vi har sammensat ud fra typiske retter fra Italien, Frankrig og Grækenland.

Vores frokost er altid sammensat ud fra samme læst, vores egne hjemmelavede vinbladsruller og pasta fremstillet på Fejø, men med dagens salater tilberedt af årstidens grønt fra øen og fra Lolland.

Åbningstider

Fra 5. maj til 22. juni 2023:
Lørdage kl. 12.00 – 16.00

Fra 22. juni til 13. august 2023:
Mandag til Onsdag: Lukket
Torsdag – Søndag kl. 12.00 – 16.00

Fra 13. august til 30. september 2023:
Lørdage & Søndage kl. 12.00 – 16.00

Bordbestilling på karin@hideaway.dk ved 6. pers. eller derover.

Nyd en skøn frokosttallerken

Hideaways traktørsted er noget udover det sædvanlige.

Her kan du opleve et ægte italiensk landkøkken, hvor frokosttallerkenen bliver lavet med kærlighed og passion og består af årstidens grønt & frugt, lokalt og håndlavet pasta og kød fra lam og får på Fejø.

Husk at blive hængende til vores rundvisning på gården kl. 15.00

Håndlavet Ravioli

Vi serverer den bedste håndlavede Ravioli fra Fejø’s eget pastaria, Pasta Principato, serveret med lækker smørsalvie og parmesantopping.

Vinbladsruller

Vores skønne vinbladsruller af Solarisvinblade stammer fra vores vinmark og er med fyld af enten Splesau lam eller oksekød fra Fejø Frilandskvæg.

Vi kan også servere en vegatarret, hvor vindbladsrullerne bliver udskiftet med grøntsagsterrine.

Som prikken over i’et, får du sammen med vinrullerne, vores skønne tomatsauce som er krydret med vores egne laurbærblade.

Dessert

Afslutningsvis på en dejlig frokost, får du kaffe med fruit fool – vores egne frugter som figen, abrikos eller blommer, toppet med flødeskum, skyr og/eller vanilje.

Vine

Naturligvis skal du også smage vores skønne vine.

Børnene

Til børnene serverer vi båndpasta med Hideaway’s skønne tomatsauce, gnave grønt og frikadeller lavet af oksekød.

– og så har vi selvfølgelig også de lækreste italienske sodavand som børnene vil elske.

Translate »
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomTilbage til shoppen