Et aboret er som bekendt en træsamling. Et Pomet er en samling af frugtbærende buske og træer. Min gode husbond Michael ELSKEDE træer, særligt eksotiske vækster og træer, med store stedsegrønne blade – med eller uden frugter. Botanisk have i København og Forstbotanisk have i Charlottenlund er steder vi har besøg rigtig, som i rigtig mange gange.

I efteråret 2018, ½ år efter Michaels død, plantede Michaels venner og familie hans indsamlede figener. Det blev gjort med stor hjælp fra Michaels plantenørdven og planteskoleejer, Lars Vestergaard, som var “boss”for plantningen. Over 80 forskellige sorter fra koldklimaegne i hele verden. De er kommet med posten, vi har hentet dem på rejser, og nogle ad ganske uransagelige veje… Michael nørdede med dem – de stod alle vegne da han døde. For at få lidt styr på dem, og for at andre kan have glæde af dem, hjalp Lars med at få dem plantet ud på friland, nydeligt på rækker og her i løbet af 2020 hvor de har fået noget størrelse, også med navneskilte på.

Fra sommeren 2020 kan plantenørder, turister og folk der bare gerne vil se hvor smukke og forskelligartede figenblade og figener kan se ud, dermed lægge vejen forbi og nyde figenerne. Man kan kommer i vingårdens åbningstid i sommerhalvåret, som er torsdag og fredag 14 -17 (fra 1.7 til 31.9)

Vil man have en rundvisning som inkluderer figenaboretet kan man deltage på en torsdagsrundvisning kl. 19.00 fra 1/7 til og med 1/9.